Vi tilbyder opstaldning for heste og ponyer i lyse bokse med vinduer til gårdspladsen eller haven. De står på halm og der er frit valg mellem hø eller wrap. I prisen er inkluderet fuld pasning alle ugens syv dage. Vi prioriterer meget foldtid, og uden for græssæsonen får de hø på foldene. Der er to ridehaller, der måler hhv. 17×32 m og 20×60 m. Derudover er der tre udendørs ridebaner, der alle måler 20x60m og en udendørs springbane, der er anlagt med græs. Både ridehaller og udendørs ridebaner er med vandingsanlæg.
På stedet lejer Tobøl Rideklub sig ind, og er drivkraften bag en populær rideskole for børn, unge og voksne på forskellige niveauer. Klubben blev stiftet i 1976 og udgøres i dag af omkring 160 medlemmer – foruden et hav af engagerede frivillige i såvel bestyrelsen, stævne- og ungdomsudvalg samt hjælpere i forbindelse med stævner, ridelejr, kursusdage og meget mere. Er du nysgerrig på at vide mere om klubben og dens mange aktiviteter og tilbud, kan du læse mere på deres hjemmeside eller følg dem på Facebook.
Vi vægter en hyggelig, respektfuld tone med plads til alle aldre, niveauer og ambitioner.